Caroline Wozniacki blev rystet, da hun onsdag fandt ud af, at Serena Williams er indlagt på hospital efter en blodprop i lungen. Det fortæller den danske tennisstjerne til TV2/Sporten.
- Jeg har været på photoshoot hele dagen og har først fået det at vide nu her. Så jeg fik selvfølgelig et chok, siger Caroline Wozniacki til sporten.tv2.dk.
Wozniacki overtog førstepladsen på tenniskvindernes verdensrangliste fra netop Serena Williams, der sidste sommer skar sin fod på et glasskår under et restaurantbesøg.
Wozniacki understreger dog, at man i en situation som den nuværende ikke tænker over Williams som en konkurrent.
- Jeg tænker på hende som veninde. Det vigtigste er, at hun kommer igennem det her og bliver rask igen, siger Wozniacki.
- Det sætter tingene lidt i perspektiv. Og så er tennis jo selvfølgelig ikke specielt vigtigt. Det vigtigste er, at hun er okay, og at hun kommer sig. Det vigtigste er, at hun har livet i behold, pointerer Wozniacki.
Serena Williams blev opereret for en blodprop i sidste uge, og mandag blev hun så indlagt med komplikationer./ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker