Wozniacki indleder titelforsvar i Kina med sikker sejr
Caroline Wozniacki var mandag i aktion i første runde i China Open, og det endte med en sikker sejr i to sæt over amerikaneren Lauren Davis. (Arkivfoto) Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki vandt sin første kamp i WTA-turneringen China Open, da amerikanske Lauren Davis blev slået.
Sidste år vandt Caroline Wozniacki WTA-turneringen China Open, så hun er tvunget til at nå langt, hvis ikke hun skal rasle ned på verdensranglisten.
Det gik godt i den første kamp i Beijing for den danske tennisstjerne, der lige nu er nummer 16 i verden.
Mandag havde Wozniacki ikke de store problemer med at gå videre fra første runde, da det blev til en sejr på 6-1, 6-3 over amerikaneren Lauren Davis.
Det begyndte ellers ikke så godt for Wozniacki, da hun blev brudt i sit første serveparti i første sæt og kom bagud 0-1.
Derefter lykkedes det dog Wozniacki at sætte sig solidt på kampen, og hun vandt seks partier i træk.
Wozniacki straffede især nogle svage andenserver fra amerikaneren, og i egne servepartier blev det til adskillige esser for danskeren.
Andet sæt udviklede sig på næsten samme måde, og Wozniacki lignede på intet tidspunkt en spiller, der manglede selvtillid eller power, som ellers har præget hende i dele af denne sæson.
Wozniacki brød straks amerikanerens serv og kom foran 2-0 i andet sæt - dermed nåede hun op på otte vundne partier i træk.
Lauren Davis, der er nummer 62 i verden, reducerede til 1-2 og brød senere til 3-5, men der var ikke mere i amerikaneren.
Wozniacki, der er seedet som nummer 16, brød straks tilbage og vandt kampen i to overbevisende sæt.
I anden runde skal Wozniacki møde endnu en amerikaner, når Christina McHale venter. McHale er nummer 90 i verden.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde