Det var ikke uden problemer, at Caroline Wozniacki avancerede til tredje runde af WTA-turneringen i Dubai med en sejr på 6-2, 7-6 over slovakiske Dominika Cibulkova.
Særlig i andet sæt var den topseedede dansker i vanskeligheder mod slovakken, der kun var to point fra at vinde sættet ved stillingen 5-2 i egen serv.
- Jeg blev en smule nervøs, indrømmede Wozniacki efter kampen, hvor det lykkedes hende at overvinde problemerne i andet sæt og hive det hjem i en tiebreak.
- Men jeg gik ud og kæmpede og gav ikke op. Jeg følte, at jeg var inde i kampen hele tiden, så det var kun et spørgsmål om tid, fortæller Wozniacki om sit comeback i sættet, hvor hun kæmpede sig tilbage ved at vinde fire partier i træk.
Den danske tennisdarling giver samtidig forholdene i Dubai et par ord med på vejen.
- Det er lidt svært at spille her, for bolden flyver en smule, men banen er ret langsom. Du er nødt til at vende dig til det, siger Wozniacki, der er nummer tre på verdensranglisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde