Optakten til årets Australian Open har ikke været god. Men som sædvanlig skal der mere end et par nederlag til at bringe Caroline Wozniacki ud af troen på egne muligheder.
Forud for årets første grand slam-turnering i Melbourne slår hun fast, at selvtilliden er fin.
- Jeg bliver god i Melbourne. Jeg er tryg ved situationen, jeg har det godt. Det skal nok blive en god turnering, siger hun til Reuters.
Hun har tabt sine to seneste kampe. Først fik hun en regulær røvfuld af verdensranglistens nummer to, Vera Zvonareva, og siden tabte hun til mere upåagtede Dominika Cibulkova.
- Alt er stort set, som det altid er i begyndelsen af sæsonen. Man har bare behov for at finde ud af, hvor man befinder sig, og hvordan det hele kører, siger hun.
Optakten til kvindernes Australian Open er uden det helt store fokus på danskeren, selv om hun er seedet som nummer et. Det er belgiske Kim Clijsters - nummer tre på verdensranglisten - som der tales om som den store favorit.
Wozniacki er gået ind til 2011 med en klar målsætning om, at der skal en grand slam-titel på cv'et, og det er da også det, alle tenniseksperter efterlyser for at danskeren endegyldigt kan bevise sin værdighed som verdensetter.
Men Wozniacki smider ikke alt på et bræt og siger, at titlen skal komme i Australien. Hendes vurdering af egne muligheder afviger således ikke stort fra, hvad hun plejer at vurdere før en turnering.
- Jeg har det godt, så jeg ser frem til det. Jeg ved ikke, hvor langt jeg kan komme. Hver gang jeg går ind til en turnering, så ønsker jeg at vinde den.
- Det er selvfølgelig også det, jeg vil nu, men vi bliver nødt til at tage en kamp af gangen. Der er mange gode spillere derude, minder hun om,
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde