Med nederlaget på 3-6, 6-7 til Kim Clijsters i kvartfinalen ved grand slam-turneringen Australian Open er Caroline Wozniacki sikker på at miste førstepladsen på verdensranglisten, når den opdateres i næste uge.
Men det er den danske tennisstjerne sådan set ligeglad med.
- Jeg tænker ikke på den for at være ærlig. Jeg har allerede været nummer et længe, siger Wozniacki ifølge turneringens hjemmeside.
Danskeren blev første gang verdensetter 11. oktober 2010 og har med undtagelse af en uge i februar sidste år været på toppen.
- To år i træk er jeg sluttet som etter. Når året er omme, får vi at se, hvem der har spillet bedst. Vi er stadig i januar. Ved årets udgang ser du, hvem der har spillet bedst og mest konstant hele sæsonen.
- Jeg får den plads tilbage på et tidspunkt, så jeg er ikke bekymret, lyder det fra Wozniacki.
Nederlaget betyder også, at Wozniacki nok engang skal forholde sig til, om hun nogensinde kommer til at vinde en grand slam-turnering.
- Jeg griner hver eneste gang, at medierne taler til mig som om, at jeg er ved at slutte min karriere, at jeg kun har et år tilbage og tiden er ved at løbe ud.
- Faktum er, at jeg fortsat har en del gode år tilbage. Jeg bliver bedre. Jeg har stadig en række udgaver af Australian Open, US Open, Wimbledon og French Open tilbage i mig, lyder det fra Wozniacki.
Tjekkiske Petra Kvitova, hviderussiske Victoria Azarenka eller Maria Sharapova fra Rusland overtager førstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned