Caroline Wozniacki føler, at hun fortjener en plads i semifinalerne ved sæsonfinalen WTA Championships efter to gruppesejre og et nederlag i fredagens sidste gruppekamp til Jelena Jankovic.
- Jeg føler, at jeg fortjener at komme i semifinalerne. Men jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Hvis det ikke lykkes, er det bare uheld, siger Caroline Wozniacki.
Mens Jankovic er sikker på at gå i semifinalerne, går den anden plads i Wozniackis gruppe til danskeren eller russiske Victoria Azarenka, som Wozniacki slog i sin åbningskamp. Derfor skal Caroline Wozniacki håbe på, at Agnieszka Radwanska slår Victoria Azarenka i fredagens afsluttende gruppekamp.
Mod Jankovic var danskeren endnu en gang hæmmet af skaden i baglåret, der betød, at hun havde svært ved at flytte sig rundt på banen i nederlaget på 2-6 og 2-6.
- Jeg kunne ikke spille, som jeg gerne ville. Jeg havde også smerter i mavemusklerne, så jeg kunne ikke serve. Hvis man ikke kan levere 100 procent, så er det svært at vinde, forklarer hun.
Skulle pladsen i semifinalen glippe, er 19-årige Caroline Wozniacki fuld af fortrøstning:
- Jeg har fortsat mange år foran mig, så forhåbentlig kan jeg komme tilbage en anden gang.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned