For syvende grand slam-turnering i træk er Caroline Wozniacki blandt de sidste 16 spillere, når hun tidlig lørdag går på banen ved Australian Open til kamp mod letten Anastasija Sevastova.
Og den danske stjernespiller er storfavorit til at vinde over verdens nummer 46, som aldrig tidligere har klaret sig forbi anden runde. Wozniacki forventer alligevel en svær kamp.
- Hun er en meget tricky spiller. Hun går ind og tager meget tempo af, og så lige pludselig går hun ind og slår hårdt til boldene, siger Wozniacki, der slog Sevastova 6-2, 6-2, da de mødtes i en landskamp for et år siden.
Wozniacki husker sin modstander tydeligt og ved, hvordan hun skal spilles.
- Hun er god til at finde vinklerne og læser spillet godt, så for mig er det vigtigt at gå ind og presse hende lidt, så hun ikke får tid til at lave alle de ting, siger Wozniacki.
Verdensetterens analyse bakkes op af hendes hollandske træner, Sven Groeneveld.
- Sevastova har ikke de store våben, som man kunne forvente i en ottendedelsfinale. Men hun bevæger sig godt, er svært at læse, og så slår hun meget flade slag, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde