Hurtigt spil var nøglen til at tæmme rumæneren Monica Niculescu.
Det fortæller den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki, efter hun natten til fredag besejrede den 24-årige rumæner i to sæt i tredje runde ved Australian Open.
- Der er ikke meget rytme i spillet, når man møder Monica. Hun spiller meget med slice, både i forhånden og baghånden, og hun spiller aggressivt.
- Du er nødt til at være hurtig på fødderne for at vinde boldene, fordi hun er så hurtig, siger den 21-årige dansker efter mødet med rumæneren.
Allerede fra kampens start satte danskeren sig på spillet. Wozniacki fik i andet parti brudt rumænerens serv, og efter lidt over en halv times spil var første sæt i hus.
Andet sæt var ikke meget anderledes. Wozniacki bevægede sig hurtigt rundt på banen og vandt flere point ved at gå langt frem til nettet og presse rumæneren.
På forhånd var Niculescu beskrevet som en spiller, der med sin helt egen lumske stil muligvis kunne ødelægge Wozniackis drøm om at vinde sin første grand slam-turnering.
Men rumæneren, der var seedet som nummer 31 i turneringen, kom aldrig rigtig ind i opgøret. Efter lidt over en times spil kunne Wozniacki juble over en sejr på 6-2, 6-2, og danskeren er nu klar til fjerde runde i grand slam-turneringen.
Her kan vente en svær modstander. Wozniacki kommer sandsynligvis til at stå over for Jelena Jankovic, som endte som nummer to på podiet ved sidste års udgave af Australian Open.
Det er tredje gang, at Wozniacki slår Monica Niculescu, og i alle kampene er rumæneren blevet besejret i to sæt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde