Caroline Wozniacki har fortsat ikke vænnet sig helt til at spille på grus efter en lang hardcourt-sæson.
Det afslørede danskeren på pressemødet efter den mere end to timer lange kamp mod Barbora Zahlavova Strycova i Charleston, som danskeren vandt 7-6, 7-6.
- Det er min første turnering på grus. Man skal vænne sig til forholdene, og man skal vænne sig til at glide.
- Duellerne er også længere på grus, og derfor bliver kampene også lange, siger hun ifølge nyhedsbureauet AP.
En af Wozniackis værste konkurrenter til turneringssejren, Samantha Stosur, kommer ikke til at forsvare sin titel fra sidste år.
Verdens nummer fem og turneringens andenseedede spiller røg overraskende ud af turneringen. Hun tabte klart med 4-6, 1-6 til russiske Elena Vesnina.
Caroline Wozniacki møder klokken 19.00 dansk tid i dag belgieren Yanina Wickmayer i kvartfinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet