Jelena Jankovic kan finde på at benytte alle slags tricks for at vinde, når den serbiske tennisspiller søndag møder Caroline Wozniacki i finalen af WTA-turneringen i Indian Wells.
Det mener de to tidligere tennisspillere Michael Mortensen og Tine Scheuer-Larsen.
Begge husker, at Jankovic i Wimbledon-turneringen i 2008 afbrød en kamp mod Wozniacki for at få behandling. En kamp, som Wozniacki førte, men endte med at tabe.
- Jeg har Jankovic mistænkt for, at hun simulerede en skade, siger Michael Mortensen til B.T.
Tine Scheuer Larsen har også på fornemmelsen, at serberen måske ikke altid har været skadet, når hun har bedt om en pause.
- Jankovic har mange gange brugt samme kneb, når hun har befundet sig på randen af et nederlag. Måske gør hun det igen. Det kan ikke udelukkes.
- Men siden dengang for knap to år siden er Caroline blevet langt mere rutineret og vil derfor ikke lade sig slå ud en gang til, mener Scheuer-Larsen.
Jelena Jankovic og Caroline Wozniacki har mødt hinanden tre gange tidligere og alle tre gange er det endt med serbisk sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker