Wozniacki klar til sin tredje Farum-finale
Den 21-årige tennisstjerne, som har vundet de to foregående udgaver af turneringen, var som ventet overlegen i sin semifinale mod den jævnaldrende kroat Petra Martic, verdensranglistens nummer 57 .
Caroline Wozniacki, som er nummer seks i verden, sejrede 6-3, 6-2.
Kampens forløb afspejlede den forskel, der er på de to spilleres ranglisteplaceringer.
Den høje Petra Martic kæmpede alt det, hun kunne, men trods nogle gode slag var hendes fejlprocent for høj i forhold til Wozniackis.
Derfor kom det heller ikke som den store overraskelse, at Caroline Wozniacki omgående brød tilbage, da kroaten med nogle fine vinderslag ellers havde brudt til 2-1 i første sæt.
Danskeren brød igen til 5-3 og afsluttede sættet med et servees.
I andet sæt brød Caroline Wozniacki sin modstanders serv til stillingen 2-1 og igen til 5-2 på vej mod den klare sejr, som blev sikret på den anden matchbold.
Med sejren udbyggede Caroline Wozniacki sin føring til 3-0 i indbyrdes opgør mod Petra Martic, som Wozniacki også besejrede i Farum for to år siden.
Dengang var det dog i første runde, og det skete med de samme cifre som i lørdagens semifinale.
I finalen søndag skal Caroline Wozniacki møde Angelique Kerber.
Den andenseedede tysker gjorde kort proces i sin semifinale mod den tredjeseedede serber, Jelena Jankovic. Angelique Kerber sejrede med cifrene 6-2, 6-1.
Caroline Wozniacki har vundet de to hidtidige indbyrdes opgør mod tyskeren, herunder sidste års ottendedelsfinale i Farum.
/ritzau/
Topseedede Caroline Wozniacki fortsætter marchen i retning af et hattrick ved WTA-turneringen e-Boks Open i Farum.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned