Wozniacki klatrer fire pladser på ranglisten
Foto: Clive Brunskill /Scanpix
Clive Brunskill /Scanpix
Sidste uges gode præstationer i den stærkt besatte WTA-turnering Sony Open i Miami har bremset Caroline Wozniackis nedtur på kvindernes verdensrangliste i tennis.
På den seneste udgave af ranglisten, der er blevet offentliggjort mandag, kravler danskeren fire pladser opad, så hun nu er rangeret som verdens 14. bedste spiller.
Wozniacki balancerede længe på grænsen til top-10, men skuffende resultater i en længere periode sendte hende for to uger siden ned som nummer 18.
Nu er rutsjeturen dog foreløbig bremset efter indsatsen i Miami, hvor hun startede med at besejre Monica Puig i tre sæt, for derefter at uddele store klø til Sloane Stephens og Varvara Lepchenko.
Festen sluttede i kvartfinalen mod verdens nummer to, kineseren Li Na, der siden nåede helt frem til finalen, hvor hun tabte til Serena Williams.
Det er også rækkefølgen i toppen af listen: Williams fører foran Li Na, mens Agnieszka Radwanska er nummer tre.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker