Caroline Wozniacki, i søndags i Tokyo. Foto: Shizuo Kambayashi/AP/POLFOTOShizuo Kambayashi/AP/POLFOTO
Caroline Wozniacki måtte ud i tre sæt for at slå spanske Carla Suárez Navarro i anden runde ved Wuhan Open.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Tennisstjernen Caroline Wozniacki er klar til tredje runde ved WTA-turneringen Wuhan Open i Kina. Men det holdt hårdt, inden hun vandt sin åbningskamp efter et drama med tiebreak i det afgørende sæt.
Danskeren vandt med cifrene 6-1, 3-6, 7-6 over spanieren Carla Suárez Navarro - bare to dage efter hun tabte finalen ved WTA-turneringen i Tokyo til Ana Ivanovic.
Wozniacki så i perioder ud til at være tynget af det stramme program, men det lykkedes altså at trække sejren hjem med mindste margen.
Det er bare fire dage siden, at de to tørnede sammen i kvartfinalen i Tokyo, og i forhold til sidst formåede spanieren at tvinge kampen ud i et tæt afgørende sæt.
Det tydede intet ellers på i kampens begyndelse. Wozniacki brød ved første lejlighed og kom på 3-0, inden hun i fuld kontrol kørte sættet hjem 6-1.
Annonce
Men Navarro - verdens nummer 19 - kom ud til andet sæt i en bedre forfatning. Hun lagde mere pres på danskeren, slog flere vindere og minimerede sine uprovokerede fejl, som hun begik mange af i første sæt.
Spanieren brød tidligt i sættet, og de fire gange Wozniacki havde chancen for at bryde tilbage, afværgede spanieren, inden hun tog sættet 6-3.
Navarro servede bedre og bedre, som kampen skred frem, og Wozniacki fik svært ved at komme til chancer i den spanske serv. Det så ud til at blive et problem, da Navarro tegnede sig for tredje sæts første servegennembrud til 4-3.
Men i det efterfølgende parti - et langt af slagsen - lykkedes det endelig danskeren at bryde til 4-4. For første gang siden første sæt.
Foran 6-5 spillede Wozniacki sig til en matchbold, men hun formåede ikke at udnytte den, og så måtte kampen finde sin vinder i en tiebreak.
Her var danskeren bedst. Selv om hun lagde ud med en dobbeltfejl, spillede hun sig til yderligere fire matchbolde ved stillingen 6-2. Hun udnyttede den tredje til sejr.
I tredje runde skal Wozniacki møde Casey Dellacqua fra Australien, der rangerer som nummer 27 i verden.
Hun kvalificerede sig til at møde danskeren med en sejr på 7-6, 6-7, 6-1 over russeren Anastasia Pavlyuchenkova.
Wozniacki har en gang tidligere mødt Dellacqua og tabt, men det var helt tilbage i 2007, da danskeren blot var 17 år.
Caroline Wozniacki, i søndags i Tokyo. Foto: Shizuo Kambayashi/AP/POLFOTOShizuo Kambayashi/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned