Caroline Wozniacki trådte ind i WTA-turneringen på hjemmebane i Farum med en godkendt indsats, da hun som ventet besejrede verdens nummer 85, Petra Martic fra Kroatien. Sætcifrene lød på 6-3, 6-2.
Den danske storfavorit lagde en lille smule nervøst ud. Måske var det forventningspresset, måske var det fordi hun lige skulle vænne sig til den indendørs bane i Farum Arena, eller også skulle hun lige se sin modstander an.
I hvert fald begyndte kampen noget ujævnt, hvor spillerne næsten brød hinanden på skift. Wozniacki fik dog styr på sine server og fightede sig til en 6-3-sejr i sættet, og det gav tilsyneladende mere ro på spillet.
Men Martic overgav sig ikke uden kamp. Den 19-årige kroat hævede også sit niveau en tand i andet sæt og bed godt fra sig.
Til sidst udnyttede Wozniacki dog sit fysiske overtag og trumfede en 6-2-sejr igennem i andet sæt.
I anden runde møder Wozniacki tjekken Iveta Benesova, der besejrede kvalifikationsspilleren Elena Bovina fra Rusland med 6-4, 6-0. Benesova er nummer 78 i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde