Wozniacki kom videre uden fars hjælp

Caroline Wozniacki er klar til tredje runde af French Open efter en sikker sejr over den italienske veteran Tathiana Garbin.

Den danske tennisspiller vandt kampen med 6-3 og 6-1 og møder Alexandre Dulgheru fra Rumænien i næste runde.

Wozniacki havde ingen problemer med at klare sig i sin første kamp som professionel uden gode råd fra far og træner, Piotr Wozniacki, der er rejst til begravelse i Polen.

Heller ikke ankelskaden lod til at påvirke danskerens spil, der var klasser bedre end det, som Garbin kunne præstere.

Wozniacki bragte sig hurtigt foran, og selv om italieneren fik vundet et par bolde, så lod danskeren sig ikke påvirke. Med sikkert spil fra baglinjen kom sejren aldrig i fare.

/ritzau/

Caroline Wozniacki var suveræn, da hun uden råd fra sin far, Piotr Wozniacki, spillede sig videre til tredje runde af French Open med sejr over Tathiana Garbin.

Offentliggjort Sidst opdateret