Caroline Wozniacki bruger VM i fodbold som opladning i forbindelse med Wimbledon.
Den danske tennisspiller havde onsdag så travlt med at komme hen til et tv for at se VM-kampen mellem England og Slovenien, at hun kun havde få sekunder til at svare på spørgsmål omkring torsdagens kamp mod Kai-Chen Chang i anden runde ved Wimbledon.
- Jeg kender hende ikke så godt. Det er første gang, at jeg skal møde hende, så det er en ny modstander, sagde Caroline Wozniacki, der ikke vil afsløre sin taktik.
- Jeg lægger taktikken i morgen, og så handler det bare om at fokusere på mit eget spil som altid, fortæller Wozniacki, der nåede at se to partier af Changs kamp i første runde, hvor hun slog hollandske Arantxa Rus.
- Hun vil gerne være først på bolden og spille aggressivt og fladt, siger danskeren, der senere onsdag skal spille double med makkeren Sania Mirza:
- Nu er der fodbold i fjernsynet, så det vil jeg bruge som opladning til kampen.
Herefter skyndte Wozniacki sig videre med retning mod et bad og et tv.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde