Caroline Wozniacki slingrede lidt i begyndelsen. Men den danske tennisstjerne fik rettet op på spillet og spillede sig overbevisende videre til anden runde i grand slam-turneringen US Open. Hun vandt 6-4, 6-0 over Galina Voskoboeva fra Kasakhstan.
Den undertippede modstander, der er nummer 87 på verdensranglisten, lagde ellers ud med at bryde danskerens serv, og især Wozniackis serv var svingende i første sæt, hvor Voskoboeva fulgte med til 2-2. Men langsomt fik den 19-årige dansker mere fart i spillet uden dog på noget tidspunkt at spille sig ud, og hun hev sættet i land med 6-4.
I andet sæt var den niendeseedede Wozniacki, der ligger nummer otte på verdensranglisten, overlegen og gav en tennislektion. Hun spillede med stor sikkerhed og tvang kasakheren til at lave mange fejl, og sættet sluttede derfor også 6-0.
I anden runde møder Wozniacki enten kroaten Petra Martic eller franskmanden Severine Bremond Beltrame
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker