Wozniacki: Mine returneringer var nøglen til sejr
Formen er, hvor den skal være, siger Caroline Wozniacki efter torsdagens sejr over Andrea Petkovic.
Caroline Wozniacki slog torsdag tyskeren Andrea Petkovic med 7-5, 6-1 og bookede en plads i semifinalen ved WTA-turneringen i Eastbourne.
- Det var en hård kamp, for hun spillede aggressivt og fik en masse bolde tilbage i spil.
- Jeg returnerede godt, hvilket var nøglen til at vinde. Jeg har spillet godt hele ugen, og jeg er tilfreds med min form. Jeg vil tage det med videre i semifinalen, siger Wozniacki.
I fredagens semifinale venter den schweiziske teenager Belinda Bencic, som er nummer 31 i verden og har slået Wozniacki en gang tidligere.
Det står 1-1 i indbyrdes opgør, men ingen af tenniskampene var på græs, som der spilles på i engelske Eastbourne.
- Det bliver en anderledes kamp på græs. Lige nu er jeg bare spændt over at være nået i semifinalen, siger Wozniacki.
Andenseedede Wozniacki vandt turneringen i Eastbourne i 2009 og går efter at gentage præstationen.
I den anden semifinale mødes polakken Agnieszka Radwanska, som vandt turneringen i 2008, og amerikaneren Sloane Stephens.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned