Serberen brød Wozniackis serv fem gange og vandt en stensikker sejr på 6-3, 6-2 i 1/8-finalen.
- Jeg forsøgte at kæmpe og gøre mit bedste, men nogle gange er det ikke nok, sagde Caroline Wozniacki på pressemødet efter nederlaget.
- Hun red på en bølge. Hun begyndte at slå hårdere, og boldene sad præcist. Det fik mig til at tage et skridt baglæns, og det gav hende mulighed for at gøre, præcis som hun ønskede, lød det fra danskeren.
Ivanovic er ikke overraskende glad for sejren, ikke mindst fordi Wozniacki vandt den seneste kamp mellem de to for mindre end en måned siden i Dubai.
- Jeg vidste, jeg var nødt til at være meget aggressiv, og jeg vidste, jeg var nødt til at acceptere at lave fejl, for hun er god til at holde boldene i spil.
- Det gjorde jeg rigtig godt, og jeg servede meget bedre end sidst, lød det fra Ivanovic.
Med nederlaget lykkedes det altså ikke Wozniacki at forsvare den titel, hun vandt i Indian Wells sidste år.
Dermed mister hun mange point på verdensranglisten. Så mange, at hun står til at ryge to pladser ned til nummer seks, efter at hun ellers indledte året helt i toppen af listen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker