Hvis danske tennisfans vil se Caroline Wozniackis kvartfinalekamp ved grand slam-turneringen Australian Open mod den belgiske stjerne Kim Clijsters, så bliver det en meget sen - eller omvendt meget tidlig - oplevelse natten til tirsdag.
Den danske verdensetters kamp mod den forsvarende mester i Melbourne er programsat som kamp nummer tre på Rod Laver Arena - den største bane i turneringen.
Her begynder den første kamp natten til tirsdag klokken 01.00. Det drejer sig om en herredoublekamp for veteraner.
Derefter gælder det kvartfinaleopgøret mellem Wozniackis to gode veninder Victoria Azarenka og Agnieszka Radwanska, inden verdensetteren selv skal i aktion.
Vinderne af de to kampe møder hinanden i semifinalen, som blev endestationen for Wozniacki sidste år.
Wozniacki har aldrig slået Clijsters i to hidtidige kampe. Belgieren vandt US Open-finalen i 2009 med 7-5, 6-3, mens finalen ved WTA-sæsonafslutningen i 2010 blev vundet med 6-3, 5-7, 6-3 af Clijsters.
Hun er tidligere verdensetter, men på grund af skader er Kim Clijsters blot nummer 14 i verden lige nu.
Hun pådrog sig også en ankelskade i ottendedelsfinalen mod Li Na, men meldes indtil videre klar til kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned