Wozniacki møder polsk veninde i næste runde i Toronto
Caroline Wozniacki får polsk modstand i næste runde af Rogers Cup i Toronto, hvor Agnieszka Radwanska bliver næste forhindring på vejen mod turneringssejren. Foto: /ritzau/AP/Bjorn Larsson Rosvall
/ritzau/AP/Bjorn Larsson Rosvall
Agnieszka Radwanska gjorde kort proces, da hun onsdag slog Timea Babos med cifrene 6-0, 6-1.
Caroline Wozniacki skal møde polske Agnieszka Radwanska i tredje runde af Rogers Cup i Toronto.
Det ligger fast, efter at polakken onsdag aften slog ungarske Timea Babos med de overbevisende cifre, 6-0, 6-1.
Også 27-årige Caroline Wozniacki var overlegen, da hun i anden runde i Toronto slog Ekatarina Alexandrova 6-3, 6-0.
Så det er to spillere med selvtillid, der nu tørner sammen.
Wozniacki, der er nummer seks på verdensranglisten, og Radwanska, som er verdens nummer ti, har mødt hinanden 16 gange tidligere i karrieren.
Det er blevet til dansk sejr 10 af gangene. Senest ved spillernes mest nylige møde i Doha i år.
Kigger man på Wozniacki og Radwanskas karrierer, så har de meget mere end det polske ophav til fælles.
De er næsten jævnaldrende, de har næsten vundet lige mange turneringer, kampe og præmiepenge, og de blev begge professionelle samme år, som var i 2005.
Desuden er de gode veninder, og danskeren var til Radwanskas bryllup i slutningen af juli måned.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde