Wozniacki møder tidligere Wimbledon-finalist i Hongkong
Caroline Wozniacki møder Eugenie Bouchard i Hongkong. Foto: /ritzau/AP/Andy Wong/arkiv
/ritzau/AP/Andy Wong/arkiv
Den danske tennisspiller indleder titelforsvaret i Hongkong mod 23-årige Eugenie Bouchard fra Canada.
Tredjeseedede Caroline Wozniacki skal op mod en tidligere Wimbledonfinalist, når danskeren i næste uge skal forsøge at genvinde WTA-turneringen Hong Kong Open i Hongkong.
Den danske tennisspiller møder i første runde canadiske Eugenie Bouchard.
Den 23-årige canadier havde sit bedste år i 2014, hvor hun i grand slam-sammenhæng nåede finalen ved Wimbledon og semifinalen ved både Australian Open og French Open.
Det år nåede Eugenie Bouchard en rangering som nummer fem på verdensranglisten, men hun er nu nede som nummer 79.
Canadieren har vundet den hidtil eneste indbyrdes kamp mod Caroline Wozniacki. Det møde ligger dog tre år tilbage.
Den 27-årige dansker har haft et godt år, hvor hun er nået frem til syv finaler.
Efter seks finalenederlag vandt Caroline Wozniacki for nylig WTA-turneringen Pan Pacific Open i Tokyo.
Hovedturneringen ved Hong Kong Open begynder mandag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned