Wozniacki møder tuneser på Melbourne Arena
Danskere, der vil følge Caroline Wozniackis afskedsturnering, skal på ny sætte vækkeuret meget tidligt.
Caroline Wozniacki spiller anden kamp på Melbourne Arena tidligst klokken 12.30 lokal tid fredag mod tunesiske Ons Jabeur.
Det oplyser Australian Open i et kampprogram for femte dag af turneringen, som er den danske tennisstjernes sidste.
Det svarer til, at kampen tidligst begynder klokken 02.30 dansk tid fredag.
Melbourne Arena er det næststørste stadion på Australian Opens anlæg med plads til knap 10.000 mennesker.
Det er åbent for alle med en almindelig billet til turneringen, mens Margaret Court Arena og Rod Laver Arena kræver en særskilt billet for at komme ind.
Wozniacki selv udtalte tidligere torsdag, inden annonceringen blev offentliggjort, at hun er glad, uanset hvilken arena hun bliver placeret på.
- Jeg synes, det er fedt. Alle tre stadioner er store, og det ville være en centre court de fleste andre steder, så det er fint, siger hun efter træning torsdag.
Jabeur ligger nummer 78 i verden, og danskeren, der er gledet ned som 36 i løbet af det seneste år, må regnes som favorit.
Slår Wozniacki Jabeur, mens Serena Williams slår kinesiske Qiang Wang, er der lagt op til en drømmekamp mellem de to veninder og rivaler i fjerde runde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned