Wozniacki møder verdens nummer 85 i US Open
Det var et rent sydafrikansk opgør, da Caroline Wozniackis næste modstander i anden runde af US Open skulle findes natten til onsdag.
Opgøret faldt dog ud til favoritten Chanelle Scheepers' fordel. Hun vandt over Chanel Simmonds med sejrscifrene 2-6, 6-2, 6-1.
Scheepers er placeret som nummer 85 i verden, mens landsmanden befinder sig noget længere nede - på plads nummer 165.
Wozniacki har én gang tidligere mødt 29-årige Scheepers. Det var sidste år, hvor danskeren vandt med cifrene 7-5, 6-7, 6-2.
Det er ved US Open, at Wozniacki er noteret for karrierens hidtil bedste grand slam-resultat - nemlig finaledeltagelsen i 2009, hvor hun blev slået af belgiske Kim Clijsters.
Wozniacki er seedet som nummer seks i New York, da to af spillerne, som er rangeret højere end danskeren, ikke er med i New York.
Marion Bartoli har indstillet karrieren, mens Maria Sharapova har meldt afbud på grund af en skulderskade.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie