Wozniacki møder verdens nummer 89 i årets første WTA-test
Caroline Wozniacki må betragtes som storfavorit, når hun indleder den nye WTA-sæson mod amerikaneren Nicole Gibbs i første runde af ASB Classic. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Tidsvilde Stine
Polfoto/Tidsvilde Stine
Danskeren skal indlede opvarmning til årets første grand slam-turnering mod ung amerikaner.
Der er trukket lod til første runde i den første WTA-turnering i 2017, der holdes i Auckland i New Zealand.
Danske Caroline Wozniacki skal møde amerikaneren Nicole Gibbs, der er nummer 89 på kvindernes verdensrangliste.
Wozniacki, der er nummer 19 på listen, er seedet til at nå frem til en semifinale i Auckland.
Caroline Wozniacki bliver et af hovednavnene i turneringen Auckland Classic fra 2. til 7. januar.
Der er dog adskillige andre prominente navne med i turneringen.
Wozniacki kan således se frem til at skulle konkurrere mod blandt andre de amerikanske søstre Serena og Venus Williams.
Den 36-årige Venus Williams kommer til New Zealand med gode minder fra turneringen. I 2015 vandt hun nemlig trofæet efter en sejr over Caroline Wozniacki i finalen.
I årets udgave er tredjeseedede Wozniacki og andenseedede Venus Williams seedet til at møde hinanden i en eventuel semifinale.
Først i finalen kan de to ramle ind i topseedede Serena Williams.
Turneringen fungerer som opvarmning til årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder 16. januar.
Forinden forventes Caroline Wozniacki også at deltage i en WTA-turnering i Sydney, der begynder 8. januar.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker