Wozniacki nedkæmper rumænsk drillepind
Det kunne være blevet en lang og udmarvende forestilling, men Caroline Wozniacki vandt over Sorana Cirstea, som forspildte sine chancer i anden runde ved WTA-turneringen Qatar Open.
Wozniacki vandt 7-6, 6-0 på en time og 23 minutter, og undervejs overlevede hun tre sætbolde til Cirstea, der er nummer 31 i verden.
Tidligere har 22-årige Wozniacki, der er nummer 10 i verden, tabt til jævnaldrende Cirstea to gange, men nu fører danskeren 3-2 i de indbyrdes opgør.
Første sæt var meget jævnbyrdigt og måtte afgøres i et tiebreak, efter at de havde brudt hinandens server en enkelt gang hver.
Cirstea spillede sig frem til tre sætbolde ved stillingen 6-3 i det afgørende tiebreak, men 10.-seedede Wozniacki kæmpede sig flot tilbage og vandt 9-7.
I andet sæt red Wozniacki videre på bølgen og brød rumæneren i hendes første serveparti. Det banede vejen for en hurtig 3-0-føring i andet sæt.
Cirstea virkede til at være mærket af det tætte første sæt, hvor hun ikke fik udnyttet sine mange muligheder for at bringe sig foran. Wozniacki brød Cirstea igen og kom foran 5-0. Og det endte med et kedeligt tennisæg til Cirstea.
I ottendedelsfinalen skal Wozniacki møde tyskeren Mona Barthel, som tirsdag overraskende slog sin tyske kollega Angelique Kerber, der ellers var femteseedet.
Mona Barthel er nummer 32 i verden, så på papiret ligner det en modstander, som er tæt på Cirsteas niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde