Topseedede Caroline Wozniacki har haft et hårdt program forud for US Open, der begynder mandag. Men de mange kampe i fire forskellige turneringer i august har givet hende selvtillid, slår hun fast.
Først gik hun til tops i WTA-turneringen i Farum, så blev hun ganske vist slået ud i tredje runde i Cincinatti, men så slog hun til igen og sled sig til sejre i både Montreal og senest i New Haven.
- De sidste to uger - eller faktisk fire - har været fantastiske for mig. Jeg har vundet mange kampe, og det er helt sikkert noget, der giver selvtillid, siger Wozniacki.
Hun er ikke bange for, at de mange spillede kampe vil betyde, at hun vil mangle kræfter, hvis hun som ventet kommer langt i den kommende grandslamturnering.
- Efter Wimbledon havde jeg fem uger, hvor jeg ikke spillede kampe, men kun trænede. Så det har været en god følelse at komme tilbage i kampene med så intenst et program, siger hun.
Wozniacki er topseedet, fordi verdensetteren Serena Williams har meldt afbud med en fodskade. Wozniacki er den spiller, der har samlet flest point hidtil i år, og hun mener, at hun fortjener topseedningen.
- Jeg føler ikke noget pres. Pres er der kun, hvis du føler, at du er blevet sat et sted, hvor du ikke føler, at du hører hjemme. Jeg føler, at jeg fortjener at være, hvor jeg er, siger hun.
Wozniacki indleder US Open tirsdag mod amerikaneren Chelsey Gullickson.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde