Wozniacki om at blive mor: Så stopper tenniskarrieren
Caroline Wozniacki har ingen ambitioner om at vende tilbage til tennis, efter hun har fået børn. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
/ritzau/AP/Alastair Grant
Man skal ikke forvente, at Caroline Wozniacki går på barsel for siden at vende tilbage til tennisbanen.
Først karriere - derefter familiestiftelse.
Sådan er holdningen hos den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki, der tirsdag spillede sig videre til anden runde i Wimbledon med en sejr over Timea Babos.
Man skal altså ikke forvente, at Wozniacki følger i fodsporene på andre topspillere, der har valgt at kombinere de to ting.
Belgieren Kim Clijsters fik barn i 2008, inden hun vendte tilbage til tennis og vandt tre grand slam-titler. Den 27-årige tidligere verdensetter Victoria Azarenka er netop kommet tilbage fra endt barsel.
Derudover er den 23-foldige grand slam-mester Serena Williams gravid, og det forventes, at hun vender tilbage til tennisbanen i starten af 2018.
- Det er fint, hvis nogen har lyst til at komme tilbage, efter de har fået børn, men jeg regner ikke med, at det kommer til at ske for mig, siger Caroline Wozniacki efter onsdagens træning på Wimbledon-anlægget.
Wozniacki, der i februar i år afslørede, at hun er kæreste med basketballspilleren David Lee, har en plan om at dele tenniskarriere og familiestiftelse op i to faser.
- Jeg ser sådan på, at når jeg er færdig, så er jeg færdig. Så starter et nyt kapitel i livet.
- Men det er meget forskelligt fra person til person. Azarenka var eksempelvis ret ung og kom tilbage hurtigt, siger 26-årige Wozniacki.
Hun har tidligere ytret ønske om at blive mor i en forholdsvis ung alder, men hun havde ingen glædelige nyheder med fra den skuffe til den danske presse i London.
Spørgsmål: Hvor står du henne i forhold til børn nu?
- Vi må se, svarer Wozniacki kortfattet med et smil.
Hun spiller anden runde i Wimbledon torsdag, hvor bulgareren Tsvetana Pironkova er modstanderen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned