Wozniacki om nederlag: Jeg spillede tre-fire gode bolde
Den danske tennisspiller erkender, at hendes spil ikke var godt nok mod Angelique Kerber.
Der var langt mellem det gode spil for Caroline Wozniacki, da hun onsdag røg ud af China Open.
Den danske tennisspiller tabte hele 2-6, 3-6 til tyske Angelique Kerber i 1/8-finalen, og efter kampen var Caroline Wozniacki særdeles kritisk over for sin egen indsats.
- Jeg tror, at jeg spillede tre-fire gode bolde, siger danskeren til turneringens hjemmeside.
Anderledes veloplagt var Angelique Kerber, som med sejren fører 7-5 over Wozniacki i indbyrdes opgør.
- Jeg havde det rigtig godt allerede fra den første duel. Jeg spillede faktisk rigtig god tennis i hele kampen, siger tyskeren.
Nederlaget betyder, at Caroline Wozniacki med næsten 100 procents sikkerhed ikke kommer med i kvindernes sæsonfinale i Singapore.
Kvindernes tennisorganisation, WTA, bekræfter på sin hjemmeside, at danskeren officielt ikke længere kan komme blandt de bedste i sæsonen, der skal spille med i Singapore.
Dermed kan kun et foreløbig ukendt antal afbud fra topspillerne sikre Caroline Wozniacki en billet til sæsonfinalen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde