Wozniacki-opvisning på Centre Court
På Centre Court i Wimbledon var Caroline Wozniacki fuldstændig suveræn og vandt 6-0 og 6-4 over Maria Kirilenko fra Rusland
Caroline Wozniacki fik i dag vist hele sit potentiale, da hun sikkert gik videre fra anden runde af Wimbledon-turneringen. På selveste Centre Court - verden mest prestigefulde tennisarena - tæskede hun sin russiske modstander, Maria Kirilenko, rundt på banen og vandt 6-0 og 6-4.
I første runde havde hun kæmpe problemer med at besejre upåagtede Kimiko Date Krumm, men mod Kirilenko dominerede danskeren totalt, og vandt kampens syv første partier, inden verdensranglistens nummer 59 havde opfattet, hvad der var sket.
Wozniacki var foran med 4-1 i andet sæt, inden Kirilenko udlignede til 4-4, for bare at se den 18-årige dansker stikke af igen.
Den 9.-seedede dansker skal i tredje runde møde den 20.-seedede Anabel Madina Garrigues, der i to sæt besejrede Tathiana Garbin fra Italien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned