Wozniacki overvinder sættab mod italiener
Foto: Carl Court /Scanpix
Carl Court /Scanpix
Tennisspilleren Caroline Wozniacki er klar til kvartfinalen ved WTA-turneringen i Istanbul.
Den topseedede dansker måtte dog kæmpe mod italieneren Karin Knapp, før hun sejrede med cifrene 4-6, 6-2, 6-1.
Dermed blev kampen noget hårdere for Caroline Wozniacki end hendes kamp i første runde, som hun vandt 6-0, 6-0 over Belinda Bencic fra Schweiz.
Caroline Wozniacki kom bagud 2-5 i første sæt, men hun fik reduceret til 4-5, inden Karin Knapp alligevel servede sættet hjem.
I andet sæt fik danskeren brudt til stillingen 2-0, og hun kontrollerede sættet med tre servegennembrud mod kun et til Karin Knapp, der ligger nummer 67 på verdensranglisten.
Så skulle det hele afgøres i tredje sæt, hvor Caroline Wozniacki igen brød til 2-0.
Efter endnu et brud til 5-1 servede danskeren sejren hjem.
I kvartfinalen skal Caroline Wozniacki møde enten israeleren Shahar Peer eller tjekken Karolina Pliskova.
Turneringen i Istanbul bliver spillet på hardcourt, underlaget som også bliver brugt ved grand slam-turneringen US Open i New York, der begynder i næste måned.
Caroline Wozniacki jagter sin første turneringssejr på WTA Tour'en i år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned