Som så mange gange før skulle Caroline Wozniacki lige i gang. Og da først den danske tennisstjerne kom det, så blev tyske Andrea Petkovic også blæst ud af banen i to sæt i kvartfinalen af WTA-turneringen i Stuttgart.
Dog holdt det hårdt, for Petkovic nåede at komme faretruende tæt på at vinde første sæt, før Wozniacki fik sit spil på ret køl.
Den godt fightende tysker hamrede sig foran med hele 4-1, men så var det også slut. Wozniacki øgede lige så stille sit tempo, og hun fik også mere længde på sine bolde og kunne derfor vinde det vigtige første sæt med 6-4.
I andet sæt var Petkovic flad. Hun kom aldrig ind i kampen mod den fysisk overlegne danske verdensetter, der tog sættet 6-1 og altså dermed også kampen.
- Andrea er en god spiller. Men jeg er meget glad for, at jeg formåede at kæmpe mig tilbage i første sæt, da jeg var bagud, og gøre det så godt i begyndelsen af andet sæt.
- Jeg er ked af, at jeg har slået hjemmebanefavoritten ud, men nu håber jeg, at I vil heppe på mig i stedet for, sagde Wozniacki efterfølgende henvendt til det tyske publikum.
I semifinalen i den lille tyske grusturnering skal hun enten møde polakken Agnieszka Radwanska eller endnu en tysker i form af Kristina Barrois.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned