Professionel kvindetennis er i dag big business, hvor der ikke tages hensyn til sygdom, skader og spillernes behov i øvrigt. Det har Caroline Wozniacki måtte erfare, efter at hun i den forgangne weekend har følt sig dårligt behandlet af spillernes egen organisation, WTA.
Wozniacki ankom småsyg til denne uges turnering i Beijing og bad derfor om at slippe for en planlagt fotosession i den kinesiske hovedstad. Det fik hun også lov til, men i stedet blev hun beordret til at spille samme aften i stedet for at vente til mandag. Det er danskeren, der tabte opgøret til spanske Maria Jose Martinez Sanchez, sur over.
- Det virker, som om WTA vil have spillerne til at gøre alt for dem, mens det kniber mere den anden vej. Det skulle jo ellers være spillernes egen organisation, siger Wozniacki til Ekstra Bladet.
Hun forstår godt, at spillerne en gang imellem må bøje sig af hensyn til tv, planlægning og markedsføring, men mener, at der bliver taget alt for lidt hensyn til spillerne. Også faderen Piotr kan levere eksempler på, at spillernes ønsker nogle gange tilsidesættes eller ignoreres.
- En gang imellem føler man, at der er andre interesser, der står højere end spillernes, siger Piotr Wozniacki til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker