Det plejer at være Caroline Wozniacki, der fejer gulv med modstandere - og ikke omvendt.
Men danskeren havde ikke meget at skulle have sagt, da hun tabte 2-6, 0-6 til tjekkiske Petra Kvitova i fjerde runde af Wimbledon. Dermed er Wozniacki ude af turneringen, før det begyndte at blive rigtig sjovt.
Danskeren var fint med i kampens start, men blev så brudt i egen serv, og det gjorde hende tilsyneladende rådvild. Kvitova kværnede derudad og pressede Wozniacki hårdt med sin hårde venstrehånd, der var knusende sikker.
Caroline Wozniacki virkede rystet efter at have tabt første sæt ret klart, og hun fandt aldrig ind i sin rytme.
Danskeren, der ellers blev bakket op af kulturminister Per Stig Møller på sidelinjen, var en skygge af sig selv i andet sæt. Og efter bare 45 minutter var det slut på anlæggets bane 2.
Den tredjeseedede Wozniacki forsvandt hurtigt ud i omklædningsrummet, tydeligt skuffet over det klare nederlag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde