Caroline Wozniacki spillede sig onsdag formiddag i kvartfinalerne ved Pan Pacific Open i Tokyo, da hun kørte verdens nummer 20, russiske Anastasia Pavlyuchenkova, midt over.
Og ikke nok med at sejren bringer hende blandt de sidste otte i den stærkt besatte WTA-turnering, den sikrer hende også som den første en plads blandt de otte spillere, der senere på efteråret mødes i Doha til sæsonfinale blandt 2010's bedste spillere.
- Jeg er virkelig glad for at skulle spille i Doha. Det var et mål for mig før denne sæson, at jeg skulle slutte i top-otte, og jeg er glad for at være den første til at kvalificere sig, siger Caroline Wozniacki.
Sætcifrene i 1/8-finalen mod Anastasia Pavlyuchenkova blev på overbevisende 6-1, 6-2, og de tegner meget godt billedet af en kamp, hvor der var klasseforskel.
Mest markant var forskellen i rækken af uprovokerede fejl. Her lavede Wozniacki bare 10 af slagsen mod Pavlyuchenkovas hele 35 uprovokerede fejl.
- Jeg spiller noget virkelig god tennis, føler jeg. I dag var det en hård kamp, selv om cifrene blev 6-1, 6-2. Anastasia er en god spiller, så jeg vidste, at jeg skulle være fokuseret hele vejen igennem, og jeg er glad for resultatet, forklarer Wozniacki.
I næste runde venter Agnieszka Radwanska, der seedet nummer seks i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker