Wozniacki sender Danmark tættere på oprykning i Fed Cup
Verdensstjernen gjorde comeback på det danske landshold, der kæmper for oprykning fra Europa/Afrika gruppe 3.
Caroline Wozniacki gjorde onsdag comeback for det danske landshold i Fed Cup i en sejr over Algeriet.
Den tidligere verdensetter bragte Danmark foran med 2-0 i landskampen, der spilles bedst af tre kampe, da hun slog Algeriets Ines Ibbou med 6-2, 6-1.
Forinden havde Karen Barbat vundet den første kamp mod Amira Benaissa med 6-3, 6-2.
Dermed var eftermiddagens double, hvor Emilie Francati og Mai Grage stod over for Amira Benaissa og Ines Ibbou, reelt uden betydning.
Emilie Francati og Mai Grage vandt alligevel kampen med så klare cifre som 6-0, 6-0, og dermed vandt danskerne med 3-0 i kampe.
Torsdag står Wozniacki og resten af det danske hold over for Norge i Montenegro, hvor der kæmpes om oprykning fra Europa/Afrika gruppe 3.
Lykkes det at slå Norge og slutte som etter i gruppe C, skal danskerne på lørdag møde vinderen fra gruppe B i en oprykningskamp.
Det er første gang siden 2011, at Caroline Wozniacki stiller op for Danmark.
En lang række af sportens største stjerner har valgt at spille Fed Cup i 2015, da det er et krav, at man har spillet for sit land, hvis man ønsker at komme med til næste års OL i Rio de Janeiro.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde