Caroline Wozniacki viste ingen nåde, da hun tirsdag spillede sig videre til anden runde i WTA-turneringen i New Haven. Den danske tennisstjerne brugte kun 43 minutter på at vinde 6-0, 6-0 over rumænske Edina Gallovits.
Efter sommerpausen har Caroline Wozniacki ellers været igennem et formdyk med flere dårlige resultater ved turneringer i Nordamerika. Wozniacki er gledet fra 8. ned til 9.-pladsen på WTA's verdensrangliste, men måske er formen nu på vej tilbage inden US Open, som begynder på mandag.
I anden runde af turneringen i New Haven skal Caroline Wozniacki op mod russiske Anastasia Pavlyuchenkova, der ligger nummer 38 på verdensranglisten. En kamp som Wozniacki muligvis er ekstra opsat til, fordi det netop var Pavlyuchenkova, der i 2006 besejrede Wozniacki i finalen i Australian Opens juniorturnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker