Caroline Wozniacki har store problemer med sin ankel få dage før French Open, der begynder på søndag.
Den danske tennisspiller måtte torsdag trække sig midt i sin kvartfinalekamp i WTA-turneringen i Warszawa, der fungerer som optakt til den franske grand slam-turnering.
Danskeren var tydeligt mærket af smerter under kampen mod kinesiske Jie Zheng, der vandt første sæt med 6-3. Wozniacki valgte herefter at afbryde kampen, hvilket ikke tegner lovende forud for French Open.
Caroline Wozniacki vred i april om på sin ankel i en turnering i Charleston i USA, og siden har hun flere gange haft tydelige problemer.
Onsdag var hun også på randen af et nederlag, men vandt alligevel over Polena Hercog, der er nummer 56 i verden.
Wozniacki indtager tredjepladsen på WTA's rangliste, hvilket betyder, at hun er seedet til en semifinaleplads ved French Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde