Der har sneget sig en ny og kedelig tendens ind i Caroline Wozniackis spil, mener den tidligere topspiller Peter Bastiansen.
- Jeg synes, hun har fået en uheldig tendens til at have en negativ attitude, når det ikke lige går hendes vej, og det er jeg lidt overrasket over, for det så man ikke noget til tidligere, siger han til B.T.
- Dengang var hun indædt og koncentreret og kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne. Nu synes jeg, at der kommer frustrationer, lige så snart det ikke går hendes vej, siger Bastiansen.
I Wozniackis nederlag til Li Na i Australian Opens 1/8-finale så man blandt andet, at hun kastede med ketsjeren, og hendes træner Sven Groeneveld sagde efterfølgende, at han var skuffet over at se danskeren miste sit fokus.
- Jeg tror, hun skal sætte sig ned og tænke lidt over, hvad det egentlig er, hun gerne vil. Og så mener jeg, at hun skal have en træner ind, som kan sparke hende bagi, siger Peter Bastiansen.
Caroline Wozniacki er aldrig kommet længere end til 1/8-finalerne ved Australian Open. Hendes hidtil bedste grand slam-resultat var en finaleplads ved US Open i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde