Efter et par skuffende turneringer og kort inden US Open slår Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, fast, at den danske tennisstjerne vigtigste mål i år ikke har været at vinde de allerstørste turneringer, men at det bliver målet næste år.
- I år var det vigtigste mål, at Caroline kom ind i top-10 og udviklede sig bedst muligt. Det betyder ikke så meget, om hun er nummer otte eller ni lige nu, eller om hun forsvarer alle sine titler. Det vigtigste er, at hun samler mest mulig erfaring, siger Piotr Wozniacki til B.T.
Han er derfor også lidt ligeglad med, at datteren mandag faldt en enkelt plads på verdensranglisten til nummer ni, og om hun forsvarer sin titel i New Haven, hvor hun natten til onsdag spiller sin første kamp mod spanske Carla Suarez Navarro.
- Planen er, at hun skal toppe til US Open. Vi går selvfølgelig efter at lave et godt resultat. Det er også realistisk at vinde en grand slam allerede i år, men det er først næste år, at hun for alvor skal til at vinde de største grand slam- og mastersturneringer, siger Piotr Wozniacki til avisen med henvisning til Wimbledon, der er datterens store mål og drøm at vinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde