Der er ikke udsigt til, at Caroline Wozniacki skal repræsentere Danmark i doubleturneringerne ved OL i London om et år.
Tennisspilleren er selvskrevet til singleturneringen, men på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at hun kan stille op med hverken doublemakkeren Malou Ejdesgaard eller den mulige mixeddoublemakker Frederik Løchte Nielsen.
De to spillere er nemlig ikke blevet udtaget til den OL-bruttotrup, som Danmarks Idræts-Forbund har offentliggjort onsdag.
- Vi mener ikke, at Frederik og Malou lige nu har niveauet til at opfylde de kriterier, som gælder for at komme med til OL. Derfor har vi valgt kun at udtage den spiller, som lige nu opfylder kravet, siger elite- og talentchef i Dansk Tennis Forbund, Niklas Rosengren, til DR.
Muligheden for at Danmark også bliver repræsenteret i doubleturneringerne foreligger stadig, men det kræver, at der sker store forbedringer hos Malou Ejdesgaard og Frederik Løchte Nielsen, hvis de vil med til London.
- Vi har informeret dem om, at deres chancer stadig er der, men de er nødt til at udvikle sig og forbedre sig spillemæssigt. Og det har de i princippet et halvt år til, siger Niklas Rosengren.
Til den tid skal de to spilleres placeringer på verdensranglisten være bedre end på nuværende tidspunkt, hvis de vil have en chance for at blive udtaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker