Wozniacki skal revanchere 2013-afklapsning i New York
Wozniacki skal revanchere 2013-afklapsning i New York Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Caroline Wozniacki har før tabt stort til Petra Cetkovska, som natten til fredag er modstanderen i US Open.
Verdensranglistens nummer 149.
På papiret er det en overkommelig opgave, Caroline Wozniacki kommer på natten til fredag dansk tid, når hun i US Opens anden runde møder tjekken Petra Cetkovska.
Men de to har en forhistorie, der sikrer, at danskeren ikke undervurderer modstanderen.
De tørnede sammen ved Wimbledon i 2013, hvor Cetkovska vandt med de ydmygende cifre 6-2, 6-2.
Det hører dog med til historien, at Wozniacki ved den lejlighed blev skadet og ikke kunne bevæge sig optimalt.
- Det var lidt svært i Wimbledon, eftersom jeg ikke kunne løbe. Jeg kan ikke huske den kamp særlig godt, jeg kunne ikke gøre så meget, siger Wozniacki til Jyllands-Posten.
I første runde nedkæmpede Petra Cetkovska amerikaneren Christina McHale, der også ligger langt højere rangeret.
Det ligger til Cetkovska at overraske, og hun har således flere top-ti-skalpe på sit cv.
Sidste år slog hun tyske Angelique Kerber, der på det tidspunkt rangerede som verdens nummer ni, samt kineseren Li Na, der da lå nummer tre i verden.
I 2012 slog hun også polakken Agnieszka Radwanska, der rangerede som verdens tredjebedste.
Caroline Wozniacki har dog også positiv statistik at læne sig op af inden kampen i anden runde.
Hun slog Cetkovska i både 2011 og 2012 på hardcourt i USA, og der spilles på samme underlag i US Open.
Wozniacki skal i aktion i den anden kamp på torsdagens aftenprogram på Arthur Ashe Stadium. Den første kamp på aftenprogrammet mellem schweizeren Roger Federer og belgieren Steve Darcis begynder klokken 01 i nat dansk tid.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker