Wozniacki skuffer fælt og er færdig ved French Open
Foto: Vincent Kessler /Scanpix
Vincent Kessler /Scanpix
Efter blot to kampe er det slut for Caroline Wozniacki i dette års French Open. Den 22-årige dansker tabte i anden runde 6-7, 3-6 til serberen Bojana Jovanovski og er dermed ude af den franske grand slam-turnering.
10.-seedede Wozniacki kæmpede i perioder bravt mod Jovanovski, som ligger nummer 47 i verden, men i længden var det ikke nok.
Wozniacki blev brudt ved stillingen 3-3 i første sæt, men brød i det efterfølgende parti straks tilbage, så stillingen blev 4-4.
Serberen fandt storspillet frem i slutningen af første sæt, som skulle afgøres i et tiebreak ved stillingen 6-6. Wozniacki kunne intet stille op i tiebreaket, som hun tabte så stort som 2-7.
Jovanovski red videre på bølgen og stormede af sted med en 3-0-føring i andet sæt. Og selv om Wozniacki kæmpede sig lidt tilbage til 2-3, så var det ikke danskeren, som styrede kampen.
Jovanovski brød igen Wozniackis serv til 4-2-føring og kom også foran med 5-2. Wozniacki fik reduceret til 3-5, men tættere på sejren kom hun ikke.
Wozniacki magtede ikke at bryde Jovanovski, da hun kunne serve kampen hjem.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker