Wozniacki slår hviderusser i orgie af servegennembrud
Caroline Wozniacki spillede sig videre fra anden runde i Miami Open med sejr over hviderussisk modstander. Foto: Yong Teck Lim/Ritzau Scanpix
Yong Teck Lim/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki trådte ind i anden runde i Miami Open fredag og sendte hviderusser ud af turneringen.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki spillede sig sent fredag aften videre fra anden runde i Miami Open.
Her trådte danskeren ind i turneringen og spillede sin første kamp mod hviderussiske Aliaksandra Sasnovich, som blev besejret 6-4, 6-4 i et opgør, der rummede syv servegennembrud i hvert sæt.
Caroline Wozniacki var på grund af sin seedning som nummer 13 oversidder i første runde i turneringen, der rangerer lige under de fire grand slamturneringer.
I næste runde skal Wozniacki møde rumænske Monica Niculescu, som en smule overraskende sendte den 20.-seedede spanier Garbiñe Muguruza ud i anden runde.
Caroline Wozniacki startede en smule sløjt og lagde ud med at blive brudt med det samme i første sæt. Det lykkedes dog at bryde tilbage til 1-1.
Herefter blev der givet og taget, og de to spillere brød hinanden igen en gang hver frem til 3-3.
Hele syv servegennembrud rummede første sæt, og efter at Wozniacki servede sig foran 4-3, brød hun igen hviderusseren, som dog brød tilbage, inden endnu et servegennembrud sikrede danskeren sættet med 6-4.
Danskeren bragte sig hurtigt foran 2-0 i andet sæt, som dog også blev en festforestilling i servegennembrud.
Wozniacki blev brudt, og hviderusseren udlignede til 2-2 for derefter med det samme at gøre det til 3-2. Tre hurtige partier, og så var sættet vendt på hovedet.
Efter i pausen at have fået råd af far og træner Piotr Wozniacki, fandt danskeren noget bedre spil frem. Danskeren brød tilbage og udlignede og bragte sig så foran 4-3 i egen serv, inden hun igen brød og øgede til 5-3.
Så kunne danskeren selv serve sættet hjem, men symptomatisk for kampen lod det sig ikke gøre. Sasnovich brød danskerens udlæg, 4-5.
Men det var tilsyneladende ikke ligefrem en fordel at serve i fredagens kamp, og Wozniacki tog sejren ved bryde hviderusseren rent.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet