Wozniacki slår serber i China Open-åbner
Wozniacki slår serber i China Open-åbner Foto: Andy Wong/AP/POLFOTO
Andy Wong/AP/POLFOTO
Caroline Wozniacki vandt forholdsvis problemfrit over serberen Bojana Jovanovski i første runde i China Open.
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er klar til anden runde af den stærkt besatte WTA-turnering China Open.
I første runde havde hun ikke de store problemer med at slå serberen Bojana Jovanovski med cifrene 6-2, 6-4.
Jovanovski har ellers to gange før slået danskeren. Men det var hun ikke i nærheden af denne gang, selv om hun var i gang med at lave et stærkt comeback i andet sæt.
Wozniacki vandt for femte gang i karrieren over serberen i en kamp, der varede 75 minutter.
Danskeren brød første gang til 3-1 og så sig aldrig tilbage i sættet. I andet sæt tog Wozniacki teten fra start og kom på 5-0, inden Jovanovski kom stærkt tilbage.
Serberen vandt fire partier i træk, inden danskeren lukkede kampen med et servegennembrud.
I anden runde skal Wozniacki møde kineseren Qiang Wang, der har fået et wildcard til turneringen. Hun rangerer som nummer 110 i verden og er en modstander, danskeren bør kunne besejre.
Wozniacki har brug for et godt resultat i China Open, hvis hun vil holde liv i drømmen om at kvalificere sig til sæsonfinalen.
Vejen til et godt resultat i Kina blev lidt nemmere søndag, da den andenseedede tjekke, Petra Kvitova, og den topseedede rumæner, Simona Halep, begge måtte forlade turneringen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker