Wozniacki slår sig i kvartfinalen i Indian Wells
Foto: Danny Moloshok /Scanpix
Danny Moloshok /Scanpix
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki fortsætter med at vise overbevisende spil i WTA-turneringen i Indian Wells.
Med en sejr på 7-6, 6-3 over Nadia Petrova spillede hun sig onsdag morgen dansk tid i kvartfinalen i den californiske turnering, og dermed er danskeren allerede et skridt videre end sidste år, hvor det blev til nederlag i fjerde runde.
30-årige Petrova, der ligger nummer 12 på verdensranglisten, er mest kendt for sin stenhårde serv, men russeren fik aldrig alvor gang i det frygtede våben og blev noteret for syv dobbeltfejl.
Wozniacki vandt tiebreaken, der afsluttede et tæt første sæt, med 7-3, og i andet sæt fik danskeren initiativet med et tidligt servegennembrud, der satte hende på sporet af sejren.
I kvartfinalen venter den stærke hviderusser Victoria Azarenka, der tilbragte det meste af 2012 på ranglistens førsteplads, og som i øjeblikket rangeres som verdens næstbedste spiller.
Det bliver samtidig et opgør mellem de to seneste års vindere af turneringen i Indian Wells.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned