Caroline Wozniacki vinder sin første kamp ved WTA-turneringen i New Haven, USA.
Den topseedede dansker besejrer sloveneren Polona Hercog, som ligger nummer 41 på verdensranglisten, med cifrene 6-3, 6-0.
Dermed bryder Wozniacki sin bekymrende dårlige stime, hvor hun i de seneste uger er røget tidligt ud af WTA-turneringer i såvel Toronto som Cincinnati. Begge gange tabte hun sin første kamp.
Men danskeren tager nu et skridt videre mod den endelige sejr i turneringen i New Haven, som hun har vundet de seneste tre år. Wozniacki har siddet over i 1. runde og dermed venter 3. runde nu.
Hendes nu fyrede træner, faderen Piotr Wozniacki, er også med på lægterne, men officielt kun som supporter.
Wozniacki kan samtidigt glæde sig over, at hun er blevet topseedet til US Open, som begynder om mindre end en uge. Den så skadeplagede Serena Williams, som har vundet Grand Slam-turneringen tre gange tidligere, er til gengæld blevet seedet som nummer 28.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker