Wozniacki slår sig videre i Indian Wells med sikker sejr
Caroline Wozniacki er videre i Indian Wells efter en overbevisende sejr over Elena Vesnina med cifrene 6-2, 6-1.
Den danske tennisspiller var da også favorit til at gå videre i opgøret mod russeren, der ligger nummer 30 på verdensranglisten. Wozniacki, som tidligere toppede ranglisten, er nu at finde nede på en tiendeplads blandt verdens bedste.
Wozniacki er seedet som nummer otte i WTA-turneringen i den californiske tennisby, hvor hun i 2011 strøg helt til tops. Med sejren over Vesnina står danskeren nu i fjerde runde af den stjernespækkede hard court-turnering.
Her møder hun Nadia Petrova fra Rusland, der er seedet som nummer 10 i turneringen.
Det meste af verdenseliten i tennis befinder sig i øjeblikket i Indian Wells. Kun superstjernen Serena Williams fra USA samt kineseren Li Na fra verdens top-10 er fraværende.
Holder seedningerne, bliver det svært for Wozniacki at komme videre fra kvartfinalen, hvor den topseedede verdenstoer og forsvarende mester, Victoria Azarenka, venter på danskeren.
Wozniacki kan dog tanke lidt selvtillid ved, at hun fører med 4-2 i kampe over hviderusseren.
I Indian Wells skal Caroline Wozniacki prøve at rette op på det blege indtryk fra sin seneste turnering i Kuala Lumpur.
Her tabte hun overraskende sin første kamp ved Malaysia Open til den upåagtede kvalifikationsspiller Qiang Wang, der lå nummer 186 i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker