Wozniacki slår ukendt australier og booker kvartfinale
Caroline Wozniacki skulle lige i gang, og så kunne Ashleigh Barty ikke true danskeren i tredje runde i Cincinnati. Foto: /ritzau/AP/John Minchillo
/ritzau/AP/John Minchillo
Verdens nummer 48 kunne ikke true Caroline Wozniacki, som spillede sig videre i WTA-turneringen i Cincinnati.
Der bliver mere hardcourt-træning for Caroline Wozniacki før grandslam-turneringen US Open i slutningen af august.
Torsdag spillede danskeren sig i kvartfinalen i WTA-turneringen i Cincinnati, da den relativt ukendte australier Ashleigh Barty ikke for alvor kunne true hende.
Caroline Wozniacki vandt i tredje runde 6-4, 6-2 over 21-årige Barty, som forinden havde sendt Venus Williams ud af turneringen forinden.
Det var første gang, at Wozniacki krydsede klinger med Ashleigh Barty, der rangerer som nummer 48 i verden.
Australieren lagde godt ud i første sæt og varierede sit spil, så Wozniacki havde problemer med at læse både server og returneringer på hardcourt-underlaget.
En dobbeltfejl af danskeren betød, at Barty leverede kampens første servegennembrud og bragte sig foran 3-1, men gassen gik dog af den australske ballon.
Fejlene begyndte at snige sig ind på australieren, som kampen igennem havde store problemer med sine forhåndsslag.
Barty sendte bolden i nettet, så Wozniacki brød tilbage med det samme, og danskeren udlignede også efterfølgende med et rent serveparti.
Igen brød danskeren Barty, som så strittede imod i Wozniackis næste serveparti.
Wozniacki vaklede dog ikke, holdt sin serv og havde to sætbolde i Bartys serv, som blev misbrugt.
Trods problemer med førsteserven servede danskeren sættet hjem med cifrene 6-4.
Bartys forhånd var stadig forkølet, og Wozniacki brød med det samme i andet sæt.
Foran 3-1 efter et rent serveparti var det vanskeligt at se danskeren få problemer.
Bagud 2-4 mistede Barty modet, mens forhånden stadig hang, og Wozniacki brød for fjerde gang i kampen australieren og servede umiddelbart efter sejren rent hjem.
I kvartfinalen møder Wozniacki vinderen af opgøret mellem verdensetteren Karolína Plísková og italienske Camila Giorgi.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker