Caroline Wozniacki viste god form i første runde af tennisturneringen Aegon International i Eastbourne, hvor hun slog russiske Alisa Kleybanova med 6-3, 6-2.
Serven var bemærkelsesværdig skarp hos Caroline Wozniacki, da hun i eftermiddag slog russeren Alisa Kleybanova ved første runde af tennisturneringen Aegon Internationel i Eastbourne. Danskeren leverede i første sæt hele syv serveesser på vejen mod en sikker sejr i to sæt over Kleybanova.
Første sæt blev vundet med 6-3, mens Wozniacki havde det en anelse nemmere i andet sæt, der blev vundet med cifrene 6-2. Dermed viste danskeren umiddelbart ingen tegn på, hun har problemer med den rygskade, som hun pådrog sig under French Open. Turneringen i Eastbourne fungerer som forberedelse til Wimbledon, hvor Caroline Wozniacki for første gang bliver seedet blandt de 10 bedste.
I anden runde af Aegon International møder 18-årige Wozniacki australieren Samantha Stosur. De to spillere har mødt hinanden to gange og vundet en gang hver.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned